Indretningstips
Vi ser de her fantastiske boligreportager i blade, på Instagram osv osv., og vi forsøger at få vores eget hjem til at se lige så fantastisk ud…. Det lykkes ikke altid helt. Du får i processen måske også lavet et par fejlinvesteringer, som ikke helt gav det forventede gyldne touch i dit hjem.
Vi har fået et par indretningstips af den super dygtige stylist Lene Eriksen. Lene har mange års erfaring, bl.a. som stylist for House Doctor og Louis Poulsen.
Find din egen indretningsstil
Indret med farver
Leg med farver – farver spiller en utrolig vigtig rolle i vores liv – de har evnen til at påvirke vores humør og følelser.
Er du ikke den der tør putte farver på vægge, så er det lynhurtigt, at putte et par farvede puder ind i sofaen, købe nogle skønne krus, tallerkener i skønne farver – en smuk plaid osv osv.
Skab ro og harmoni
Lav små tableauer på borde og i vindueskarme – dvs. at samle tingene i små grupper – fx en vase med en stilk, en smuk skål og en lille lysestage – det giver ro!
Skab ro og harmoni med farver der klæder hinanden – fx tone i tone farver. Dvs. støvede farver sammen, pastelfarver sammen – fx en lysegrå sofa og med sarte støvede puder sat sammen med vaser og potter i samme farveskala.
Lav et lille afbræk med en stærk kontrast fx en gul vase på bordet.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag endnu flere indretningstips og eksklusive tilbud.


